| REFORMPARTIET |
Kontakt : info@reformpartiet.dk |
|
Hvem er Reformpartiet - og hvad vil vi |
|
Hvorfor et nyt parti Prisen for at målrette den offentlige sektor mod de store vælgergrupper i stedet for mod de svageste grupper med størst behov, er at der aldrig vil være midler nok til at få alle dele af den offentlige sektor til at fungere tilfredsstillende - i stedet vil de flest fungere bedst muligt under de givne vilkår eller direkte utilfredsstillende - og de eneste tabere i sådan et samfund er de svageste grupper. Et ægte socialt parti må derfor nødvendigvis sikre sig, at dem der kan også rent faktisk bidrager til velfærdsskabelsen får lov til at beholde en rimelig andel af denne værdiskabelse (= noget lavere beskatning end den nuværende) - og at visse offentlige velfærdsydelser må koste noget for denne gruppe, mens de må stilles gratis til rådighed for andre grupper. Derfor vil vi højt og tydeligt sige - at vi vil tage – ikke penge – men offentlige goder, fra den bedst stillede del af befolkningen og give mere af disse goder til de svageste - vi vil til gengæld give denne bedre stillet gruppe skattelettelser, og dermed råderet over en større del af deres værdiskabelse - vi vil sikre at centrale dele af den offentlige sektor fungere optimalt, hvilket ofte er til gavn og glæde for de svageste grupper - vi vil kræve at den store rige mellemgruppe tager mere ansvar for sig selv og sine nærmeste - vi vil give skattelettelser i toppen af skalaen for at fremme lysten til at skabe velfærd frem for at forbruge velfærd i form af overførselsindkomster (især pension og efterløn) og forbrug af andre kollektive velfærdsgoder - vi vil give skattelettelser i mellemindkomsterne for at give den rige mellemgruppe mulighed for selv – via brugerbetaling – at vælge hvilke offentlige goder man ønsker, og for at denne gruppe kan få mulighed for at spare yderligere op til egen pension - vi vil give mellem og topindkomster skattelettelser for at give mulighed for at vælge kortere arbejdstid og alligevel have samme rådighedsbeløb. - vi vil have den offentlige sektor mindre og betydelig mere effektiv i sin ressourceanvendelse - vi vil give den offentlige leder fri, så han/hun kan udføre ledelse – og vi vil drage konsekvenser af dårlig ledelse - fokusere på den primære opgave for offentligt serviceansatte – hjemmehjælperen skal yde hjemmehjælp, børnehavepædagogen skal passe børn, læreren skal undervise og sygeplejersken skal pleje – hvilket kræver et markant opgør med regeltyranni, skemaer og anden sekundær administration og planlægningskrav - vi vil effektivisere den offentlige sektor, så vi får mere service for mindre ressourceindsats, hvilket også vil imødekomme problemet med at rekruttere personale til offentlige servicejobs - ved at sænke kravene til hvilke kollektive goder der skal udbydes og ved at effektivisere den offentlige sektor vil vi sænke stress og generelt pres på de offentlige ansatte - ved at give den almindelige danskere mere råderet over indkomsten og ved at sænke skatten vil vi mindske presset for at have mindst 2 indkomster – og måske vil 2 arbejdspladser kunne deles mellem 3 medarbejdere – for samme omkostning for virksomheden, og dermed vil pres og stress på den almindelige danske familie lettes markant. Reformpartiet vil prioritere de offentlige udgifter i en offentlig økonomi vi mener skal være mindre. Når vi taler om direkte offentlige udgifter ønsker Reformpartiet at følgende områder skal tilføres nødvendige ressourcer og arbejdsforhold for at fungere optimalt for alle. (Det fritager naturligvis ikke for en effektiv indretning af arbejdsprocesser mv. indenfor de pågældende områder). - Sundheds- og plejesektoren (Børn og gamle samt syge og
behandlingskrævende) Alle andre områder af den offentlige økonomi skal tilpasses eller ses på med helt nye øjne, privatiseres eller afskaffes helt. Direkte omkostninger i form af egne budgetter, tilskud, administration mv. er ikke nødvendigvis den rette kur - erhvervspolitik, kulturpolitik og skattepolitik kan sagtens indrettes så der opnås nogle god rammebetingelser, hvor kapitalen til at drive de pågældende områder helt eller delvist kan komme fra andre kanaler end ved skatteopkrævning af den private velfærdsskabelse. I Danmark har vi den besynderlighed, at vi håner iværksættere der går ned, og straffer iværksætter der får succes – det synes vi er en underlig måde at fremtidssikre Danmark på. Det vil vi gerne ændre ved at have et målrettet fokus på velfærdsskabelse frem for på velfærdsforbrug. Reformer
– er det farligt Reformpartiet er et reformparti fordi vi gennem konstante løbende tilpasninger ønsker at sikre en langsigtet velfærdspolitik, hvor vi i gode tider sparer op/betaler lån tilbage og i dårlige tider bruger af opsparingen/optager lån for at fastholde et højt og ensartet vælfærdssamfund for alle generationer. Reformer er ikke farlige – de er som nævnt nødvendig i en verden der ændrer sig hurtigere og hurtigere. Reformer er en forudsætning for at vi kan få vitale dele af den offentlige sektor til at fungere tilfredsstillende. Reformerne skal tilføre ressourcer til vitale pleje- og udviklings/investerings-områder, og fjerne ressourcer fra områder der kan undværes eller finansieres direkte fra brugerbetaling og privatiseringer. Samfundet – nationalt og internationalt – forandre sig hurtigere end nogensinde før. Løbende reformer af samfundet er nødvendige for at holde samfundet på en ansvarlig og langtidsholdbar vej under disse ændringer. Nogen af ændringerne kommer hurtigt mens andre – som ændringer i eksempelvis befolkningssammensætningen – kommer langsomt og vi kan i god tid forberede os – hvis vi tør og er enige om at føre en forsvarlig politik. Vi ønsker en sund balance i økonomien, og at den offentlige sektor skal udgøre en relativ mindre andel af den samlede økonomi end tilfældet er for nærværende. Velfærdsproduktion og
velfærdsforbrug Reformpartiet er et parti, der først og fremmest vil fokusere på forudsætningerne for velfærdsskabelse frem for ønskerne om velfærdsforbrug og et uendeligt udbud af nye og større kollektive velfærdsydelser. Det vil sige at vi vil optimere velfærdsproduktionen som en forudsætningen for at vi overhovedet kan have et ønske om at forbruge velfærd i form af offentligt ansatte samt kollektiv udbydelse af velfærdsydelser. Det vil vi fordi en sund balance mellem den del af samfundet som beskæftiger sig med at producere velfærd og den del af samfundet der forbruger velfærdsskabelsen, er en forudsætning for et bæredygtigt fremtidssikret samfund, som har råd til at udbyde kollektive velfærdsgoder i et rimeligt omfang. Vi ønsker at en del af goderne gøres efterspørgselsafhængige i form af brugerbetaling. En forudsætning for at gøre en del af velfærdsydelserne efterspørgselsafhængige er dog, at befolkningen kan beholde en større del af velfærdsskabelsen, og selv bestemme hvilke ydelser de har behov for – det betyder en markant og vidtgående skattereform, som samtidig kræver en reform af overførselsindkomsternes omfang og størrelse samt den den frie og uindskrænkede adgang til en række offentlige velfærdsydelser. Vi er ikke bange for at foretage en prioritering, og vi har 4 områder indenfor den velfærdsforbrugene sektor, som skal have tilført de midler der er brug for, men som samtidig skal stilles overfor krav om løbende effektivisering, som vi kender det fra den private velfærdsskabende sektor. Tilsvarende skal sikres nogle rammebetingelser, der gør at lederne indenfor de enkelte områder sættes i stand til at bedrive ledelse, og dermed følger både pligter og ansvar, herunder en forøget risiko for at blive fyret for dårligt udført arbejde. De 4 prioriterede hovedområder er: - Sundheds- og plejesektoren (Børn og gamle samt syge og behandlingskrævende) - Undervisningssektoren (skole samt videregående uddannelser) -Forskningssektoren herunder især bioteknolologi og vedvarende/alternative energiformer (offentlig og privat med og uden støtte) - Politi- og retssvæsen Alle andre sektorer er vi indstillet på at fjerne, skære i eller privatisere i større eller mindre omfang – det gælder bl.a. det store socialområde med efterløn, pensionsalder og overførselsindkomster i bred forstand, kulturen, forsvaret, erhvervs- og andre støtteordninger, landbruget, skibsfarten og ikke mindst den offentlige administration i form af generel administration, styrelse, råd, udvalg mv. Vi har defineret vores holdning til de i alt 139 emner indenfor 28 hovedgrupper som fremgår af folketingets hjemmeside : http://partiernespolitik.ft.dk De enkelte områder vil løbende blive uddybet med større politiske ”forslag”. Hvad er reformpartiets
rolle i dansk politik Vi skal holde fokus på værdiskabelsen og ledelsen af reformpartiet består af maksimalt 5 medlemmer og flertallet må ikke være fuldtidspolitikere, men skal have et lønmodtager job som primær indkomstkilde. Vi sætter pris på at aktive i reformpartiet bibeholder kontakten til den velfærdsproducerende sektor i form af en erhvervsbeskæftigelse. Med plads i folketinget skal vi naturligvis have fuldtidspolitikere, men det er meget vigtigt, at fokus ikke flytter sig fra at ønske et bedre Danmark til, som de fleste nuværende partier, blot et ønske om at få magten, og derefter for enhver pris beholde den ved at dele gave ud til de store vælgergrupper i tide og utide. Vi vil deltage som støtteparti til enhver regering, der vil fremtidssikre det danske samfund. Det betyder nødvendigvis, at vi ikke kan støtte en regering, som vil berige nuværende generationer på bekostning af fremtidige i form af vores børn og børnebørn, og som er mere optaget af velfærdsforbrug end velfærdsproduktion og for hvem det at få magten og derefter at beholde den er vigtigere end at fremtidssikre Danmark. Vi støtter principielt den nuværende regering, men er også klar til at prøve en anden vej, hvis andre ønsker en langtidsholdbar linie, og vi er IKKE tilfredse med Dansk Folkepartis indflydelse - de er efter vores mening et forholdsvis uansvarligt enkeltsagsparti, hvis politik på linie med Socialdemokratiet konsekvent nedbryder velfærdssamfundet på bekostning af kortsigtede udbud af nye velfærdsydelser. Den offentlige sektor og afhængigheden heraf Slip den offentlige leder fri og stil vedkommende til ansvar – kunne være overskriften på reformpartiets holdning til den offentlige sektor. Der er masser af ledertalent i den offentlige sektor, men mange af strukturerne i sektoren tillader ikke lederne at bedrive ordentlig ledelse og vi stiller ikke i tilstrækkelig grad den offentlige leder til ansvar for dårlig ledelse. Vi mener ikke den offentlige sektors størrelse er et mål i sig selv – Reformpartiet mener det er kvaliteten og effektiviteten som er afgørende. Størrelsen har dog alligevel en betydning idet den har indflydelse på den overordnede målsætning om, at skabe en sund balance mellem privat velfærdsskabelse og kollektivt/offentligt velfærdsforbrug. Den offentlige sektor kan altså efter Reformpartiets mening godt blive for stor - og det mener vi den er blevet. Vi vil derfor tilstræbe en offentlig beskæftigelse, som lægger sig på EU-gennemsnittet på omkring 20% mod de nuværende 30%. Dette skal nås dels via effektiviseringer og dels via privatiseringer både helprivatiseringer og delprivatiseringer. Vi mener ikke at et samfund hvor omkring 60% (og stigende) af befolkningen i større eller mindre grad er velfærdsforbrugere, mens omkring 40% (og faldene) af befolkningen skal producere velfærden er et fremtidssikret samfund. Det betyder at vælfærdsskaberne hurtigere bliver nedslidte og/eller ikke har lyst eller kræfter til at være med til velfærdskabelsen og derfor via tidlig pensionering og førtidspension i stedet bliver velfærdsforbrugere. Samtidig pålægger vi dem der administrerer det kollektive velfærdsforbrug (de offentligt ansatte) stadigt større byrde i vores evige krav på kollektive velfærdsgoder, så også her sker der en unødvendig hurtig nedslidning ligesom det meget lidet attraktivt at være ansat som offentlig serviceansat. Vi vil derfor arbejde for, at en stadig mindre del af velfærdsforbruget går til overførselsindkomster, hvilket naturligvis forudsætter en skatte- og erhvervspolitik, som sikrer at mennesker som gerne vil i job også kan få et job – vi vil bevare arbejdspladserne i Danmark i en stadig mere konkurrencepræget og globaliseret verden, og tilsvarende vil vi sikre, at der er en markant økonomisk forskel på at være en del af den velfærdsskabende sektor frem for at være en del af den velfærdsforbrugene sektor uden at dette skaber sociale skæbner der overlades til sig selv - vi ønsker netop at have råd til at gøre noget for dem der har et reelt behov for hjælp. Vi ønsker den offentlige sektor slanket. Dels ved at kigge på den måde der arbejdes på og hvilke administrative opgaver som er pålagt de enkelte områder af den offentlige sektor, dels ved at nedlægge råd og styrelser som har begrænset, tvivlsom eller ingen større kollektiv nytte og endelig ved at privatisere og indføre brugerbetaling på ikke-vitale områder.
|