| REFORMPARTIET |
|
Kontakt : info@reformpartiet.dk |
|
På folketingets hjemmeside på adressen:
http://partiernespolitik.ft.dk findes
139 politiske emner inddelt i 28 kategorier. |
|
Arbejdsmarkedspolitik Boligpolitik Energipolitik Erhvervspolitik Europapolitik Familie- og forbrugerpolitik Finanspolitik Forsvarspolitik Færøerne Fødevare-, landbrugs- og fiskeripolitik Grundloven Grønland Kirkepolitik Kommunalpolitik Kulturpolitik Ligestilling Miljøpolitik Monarkiet Nordisk samarbejde Retspolitik Skattepolitik Socialpolitik Sundhedspolitik Trafikpolitik Uddannelsespolitik Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udlændingepolitik Videnskabs- og it-politik |
Arbejdsmarkedspolitik Aktivering: Arbejdsløshed: Arbejdsløshedsforsikring: Samtidig ønsker vi arbejdsformidlingerne lagt ind under a-kasserne, således at der er et økonomisk incitament for arbejdsformidlingerne til effektivt at få arbejdsløse i job. Vi er ikke afvisende for en privatisering af både a-kasser og arbejdsformidlingen, selvom førstenævnte kan vise sig problematisk. Arbejdsmarkedspolitik: Vi ønsker arbejdsformidlingerne privatiseret, og de skal have til ansvar at sikre et effektivt match mellem arbejdssøgende og virksomhederne. Reformpartiet ønsker et arbejdsmarked for alle, også personer der af forskellige fysisk eller psykiske årsager kan have svært ved at passe en normalt fuldtidsjob. Reformpartiet er tilhænger af et frit aftalesystem og så lidt lovgivning som muligt på området. Arbejdsmiljø: Reformpartiet mener at indsatsen skal styrkes og intensiveres overfor virksomheder som gentagne gange overtræder arbejdsmiljølovgivningen. Der skal gives bøder, som kan mærkes og har en præventiv effekt. Barsel: Der bør dog drøftes hvordan man kan løse de konsekvenser det har, at det ofte er kvinden som tager 1 års barsel. Både karrieremæssigt, men også de økonomiske følgekonsekvenser på f.eks. pensionsopsparingen. Efterløn: Vi ser gerne efterlønnen indført som den oprindeligt var tiltænkt – til nedslidte industriarbejdere med godkendte arbejdsskader og slid i muskler og led – muligvis som en udvidelse af adgangen til invalidepension. En skattereform med betydelige skattelettelser bør betyde at langt de fleste alligevel burde kunne spare op til en efterløn af sin skattebesparelse, hvis det er hvad man ønsker. Ligeløn: ØD (økonomisk demokrati): Vores erhvervsmæssige udgangspunkt er borgelig-liberalt – vi anerkender virksomhedsejeres ret og pligt til at lede og fordele arbejdet, og at det at man tør tage den oprindelige risiko og opstarte virksomhed også skal belønnes, ved at man kan være sikker på en gevinst, hvis etableringen lykkes og man får skabt en succesfuld virksomhed og dermed arbejdspladser. Folkepension (ikke med på listen på partiernespolitik.ft.dk) Dette skal ske ved at hæve atp-bidraget, således at det kan dække x antal år med et minimumsbeløb – for så vidt tæt på de nugældende regler, herunder reglerne for enlige pensionister. For borgere der i løbet af et arbejdsliv ikke har sparet nok op til at dække dette grundbeløb, vil staten så supplere op. Vi ønsker pensionsalderen hævet i takt med udviklingen i middellevealderen, men atp skal i øvrigt være forholdsvis frit stillet til at stille alternative udbetalingsforløb til rådighed for den enkelte.
Boligpolitik Alment boligbyggeri: Den almene sektor skal først og fremmest koncentrerer sig om boligbyggeri til den almindelige danskers pengepung, samt til socialt udsatte grupper eller grupper der på grund af andre økonomiske forhold kan have svært ved at købe sin egen bolig. Vi er delvist tilhængere af, at der kunne knyttes en form for køberet til boligen, hvis en familie skulle få råd, men det må i givet fald ske på en form for markedsvilkår – eller således at en sådan bolig fremover får en særlig status – man skal således ikke på få måneder kunne oppebære en væsentlig økonomisk gevinst blot ved at udnytte købsretten, for umiddelbart derefter at sælge boligen. Vi vil gerne kigge på området, for at se om ikke der kan sikres et maksimum over administrative omkostninger i den almene boligsektor, samt om en sammenlægning af de nuværende almene boligselskaber kunne være en mulighed til også at opnå besparelser. Vi så gerne der kunne gennemtvinges besparelser, der skulle bruges krone for krone til at sænke huslejeudgiften yderligere i almene boliger. Andelsboliger: Vi støtter at man kan realkreditbelåne sit andelsbevis, og andelsboliger skal bygges uden offentlig støtte. Boligbyggeri: Som på alle områder ønsker vi fri konkurrence også på byggemarkedet, og som på andre områder må ulovlige kartelaftaler straffes hårdt økonomisk, så det ikke kan betale sig at snyde. Boligpolitik: Boligstøtte: Boligstøtte der ikke er lån eller tidsbegrænset skal kun bevilges i helt særlige tilfælde og alene være socialt betinget. Byfornyelse: Ejerboliger: I stedet mener vi en realiseret ejendomsavance skal beskattes på linie med andre kapitalgevinster som eksempelvis aktieavancer. En sådan omlægning må nødvendigvis være betinget af, at det kan foregå uden alt for store økonomiske konsekvenser for boligejere, som har købt fast ejendom under de nuværende skatteregler, men som et led i en større skattereform mener vi bestemt der kan findes holdbare løsninger på en omlægning af ejendomsbeskatningen fra en ejer beskatning til en avancebeskatning. En sådan omlægning vil være en markant lettelse for eksempelvis pensionister der falder kraftigt i indkomst ved overgang til pensionistlivet, men som ønsker at blive boende i sin egen bolig – en mulighed vi i øvrigt ønsker at give øget mulighed for, og vi ser ikke det ikke som en attraktiv løsning, at staten løbende "beslaglægger" opsparingen i egen bolig i form af indefrysning af ejendomsskatterne. Da vi også ønsker arvebeskatningen fjernet vil børn der ønsker at flytte ind i boligen efter forældrene også kunne gøre dette gratis frem til et eventuelt salg - her vil anskaffelsessummen så dog være 0 ifald ejendommen er arvet. Den private ejendomsret - herunder over egen bolig - er central for Reformpartiet. Lejeboliger: Vi vil styrke det private lejeboligbyggeri, men om nødvendigt også opføre billige ejerboliger med andre afkastkrav end en privat bygherre måtte kræve, men uden at det bliver alment boligbyggeri, og uden det sker i direkte konkurrence med privat boligbyggeri. Lejeloven: Vi ønsker således ingen ændringer p dette område. Ungdomsboliger: Vi mener ungdomsboliger primært skal rette sig mod studerende og udgifterne skal medtages under de offentlige budgetter for SU og andre omkostninger til studerende og uddannelsesinstitutioner, og dermed ses som en helhed. En billig bolig kan være mere værd en højere SU, der alligevel aldrig kan blive høj nok til at leje en privat udlejningsbolig. Det er en klar forudsætning at ungdomsboliger geografisk ikke skal fordeles efter et eller andet retfærdighedsprincip men efter hvor der er et reelt behov i forhold til de store uddannelsesinstitutioner.
Energipolitik Atomkraft: En forudsætning for overhovedet at diskutere atomkraft er dog naturligvis at affaldsproblemet lader sig løse fornuftigt. Danmarks Undergrund: Vi mener på den anden side ikke at samfundet er den bedste til at udvikle effektive metoder til udvinding af ressourcerne i undergrunden – der er vist talrige eksempler på, at muligheden for profit giver den mest effektive arbejdsproces. Derfor skal udvindingen overdrages til private kommercielle aktører, men profitten må på fornuftig vis deles mellem udvinderen (den private virksomhed) og rettighedshaveren (hele samfundet). Det gælder både profit og risiko. Energipolitik: Samfundets opgaver er især at arbejde for forsyningssikkerheden, og sikre nogle vilkår på energimarkedet som sikrer god, ren, stabil og billig forsyning af energi. Reformpartiet ønsker aktivt at støtte forskningen i alternative energikilder. Naturgas: Vedvarende energi: Danmarks indtil nu (måske kun tidligere) absolut førende position på området for vindenergi, skal udvides til at være generelt førende indenfor forskning og kommercialisering af vedvarende/alternative energiformer. Det kræver offentlige investeringer og attraktive rammevilkår for sektoren.
Erhvervspolitik Erhvervspolitik: Der bør være en central instans der koordinere denne kontakt, så alle på begge sider er klar over hvor man henvender sig, ligesom denne instans skal være særdeles proaktiv i at finde match mellem forskere og virksomeheder. Der skal være attraktive økonomiske incitamenter for at udnytte forskningen kommercielt – ikke kun for institutionen, men også for den enkelte forsker. Vi mener ikke at der kan støttes forskning indenfor alle mulige og umulige områder. Offentligt støttet forskning skal for hovedpartens vedkommende have samfundsøkonomisk betydning. Vi mener at sektorene bioteknologi, vedvarende energi samt alternative energiformer skal prioriteres i den offentligt støttede forskning at Danmark skal sikre sig en international topplacering indenfor disse områder. Områderne nanoteknologi og informationsteknologi være sekundære prioriterede fokusområder. Forbrugerpolitik: Forbrugerpolitikken skal sigte på at sikre et faktisk frit valg for forbrugeren. Som helt overordnet værdi i Reformpartiet ønsker vi at befolkningen generelt har et ansvar for eget liv og egne handlinger, og det gælder også i almindelige daglige forbrugeforhold. Vi skal ikke i alt formynderisk grad beskytte normalt tænkende og velfungerende mennesker mod alverdens ”onde” virksomheder og butikker – man må gerne tænke selv. Lovgivning på området bør altid ske i samarbejde mellem repræsentanter for såvel forbrugere som for erhvervsliv. Lukkeloven: Omvendt sætter vi meget stor pris på familien som en af samfundet bærende institutioner, og det kan være svært at få til at hænge sammen med en fuldstændig liberaliseret lukkelov, hvorfor det eventuelt må følges op om regler for antallet at ”sene” arbejdsdage på en uge/måned eller andre foranstaltninger, der sikre at også butiksansatte kan have et tilfredsstillende familieliv. Skibssikkerhed: Ellers er skibssikkerhed et internationalt anliggende, der skal sikre mod større miljøkatastofer alle steder i verden. Støtte til erhvervslivet: Indenfor enkelte områder kan vi dog af internationale årsager blive tvunget til at gå på kompromis med denne holdning på grund af internationale konkurrenceforhold, hvor et for Danmark vigtigt erhverv konkurrer med andre landes statsbudgetter – dette er dog på sigt ikke en attraktiv løsningsmodel. Indenfor områder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt – eller muligt – at drive investeringerne med et kommercielt sigte er vi ikke afvisende overfor direkte støtte, men spørgsmålet er snarer om Danmark så overhovedet skal være aktør på det pågældende område. Turisme: Vi er ekstremt positive overfor byggerier som Operaen og Amaliehaven og mener at staten i visse situationer kan gå ind med finansieringsstøtte udover hvad Københavns Kommune selv kan magte. Reformpartiet mener at staten delvist har et ansvar for udviklingen i Københavns som landets hovedstad, men at det naturligvis skal foregå i respekt for det kommunale selvstyre. Iværksættere (er ikke et punkt på siden med Partiernes
politik) Vi ønsker iværksætteri (og nationaløkonomi) på skoleskemaet i folkeskolen og vi vil aktivt bruge skattepolitikken og generelle administrative lettelser til fremme af ikke bare lysten til at starte egen virksomhed men også til fremme af antallet af iværksættere som rent faktisk starter op, og endnu vigtigere vil vi kigge på betingelserne for at starte og drive virksomhed i Danmark for derved at øge andelen af de iværksættervirksomheder der overlever de første svære år.
Europapolitik Reformpartiet er et stærkt pro europæisk parti. Vi går ind for at tæt forpligtende samarbejde mellem de europæiske lande, og i vid udstrækning også gerne fælles regler på en række områder. De fire forbehold: - unionsborgeskabet - euroen - forsvarssamarbejdet - samarbejde om retlige og indre anliggender EU’s forfatning: Vi ser dog gerne, at der indfinder sig et større element af sund fornuft i de administrative organer i EU, og at alt direkte pengespild må ophøre, og at landene bliver nødt til at se bort fra snævre lokale interesser i forbindelse med placeringen af EU’s forskellige institutioner. Vi anerkender at der er såvel prestige som økonomi forbundet hermed, men en lille smule mere strategisk udsyn kunne vi godt ønske. Euroen: Europapolitik: Vi er meget kede af, at det altid er USA der skal rage kastanierne ud af ilden overalt i verden – selv i vores egen baghave da der var problemer i det tidligere Jugoslavien havde vi svært ved selv at finde ud af hvad vi skulle stille op. Vi ønsker at Europa i så vid udstrækning finder fælles fodslag – også i de svære spørgsmål som menneskerettigheder, Afghanistan, Irak, Israel, Mellemøsten, Kina, Tibet, Rusland og terrortruslen. Medlemskab af EU: Familie- og forbrugerpolitik: Reform partiet ser familien som en stærk men presset ”institution” i den vestlige verden. Vi synes familieværdierne er skredet, og at mange ikke tager fornødent ansvar overfor sig selv, sin partner og sine børn inden man etablere en familie. Der er en tendens til at lægge ansvaret fra sig eller ganske enkelt give op. Vi synes antallet af skilsmisser, omsorgssvigt, incestsager mv. er alarmerende tragisk især i lyset af at samfundet tydeligvis også har svært ved at håndtere de sidstnævnte sager, hvor hensynet til krænkerne og at det er komplicerede sager, som de relevante myndigheder ikke kan håndtere, for ofte efterlader barnet med endnu et svigt. Vi ønsker at skabe nogle rammer, hvor en familie i langt højere grad frit kan disponere over sit liv og sin tid. Det skal ske via lavere skatter, opsparings- og orlovsordninger samt et så fleksibelt arbejdsmarked som muligt. Der skal være langt mere fleksible muligheder for at fordele sin livsindkomst hensigtsmæssigt ved at man løbende kan få lov til at råde over en større del af sin indtægt. Vi ønsker fleksible pasningsordninger, uden at der dog på noget tidspunkt kan være tvivl om, at det er forældrene der har ansvaret og pligten i forhold til sine børns trivsel. På omsorgssiden ønsker vi alle misbrugssager af alle slags, der involvere børn flyttet fra kommunerne og til en samlet landsdækkende enhed. Vi finder at disse sager er så komplicerede, at sagsbehandleren og lokalt politi ikke magter opgaven og ofte kan behandlerne også være så involveret i både krænker og krænkeren at ingen af parterne kan være tjent med det.
Finanspolitik Finanspolitik: Finanspolitikken skal sammen med erhvervspolitikken sikre et fornuftigt langsigtet forhold mellem velfærdsskabelsen i den private sektor og velfærdsforbruget i den offentlige sektor. Via løbende effektiviseringer skal det sikres at den offentlige sektor samlet set vokser signifikant mindre end inflationen, ligesom det er tilfældet i private virksomheder. Finanspolitikken skal sikre, at der i gode tider er et betydeligt overskud på de offentlige finanser, således at vi i dårlige tider trækker på opsparingen i stedet for at gældsatte landet. I almindelighed er vi ikke begejstret for offentlig indblanding i samfundsøkonomien, og ønsker derfor heller ikke en særlig aktiv finanspolitik, som skal hæmme eller stimulere den økonomiske aktivitet i samfundet. Finanspolitikken skal som nævnt tage sigte på en langsigtet sikring af det danske samfund.
Den offentlige sektor:
Forsvarspolitik Deltagelse i missilskjold: Reformpartiet ønsker Danmarks deltagelse i etablering af et missilskjold, men det skal undersøges intensivt om det har nogen effekt. Rigtigt interessant kunne det jo være hvis det blev et globalt internationalt missiskjold som hele verden kunne blive enige om var et effektivt redskab overfor alle landes - både eget og andres – lyst til at indlede et angreb.
Forsvarsforbehold: Reformpartiet vil af med forsvarsforbeholdet.
Forsvarspolitik: Reformpartiet ønsker en radikal omlægning af den danske militære styrke, så den dels bliver mindre, dels består af professionelle folk og dels afspejler den internationale udvikling i trusselsbilledet.
Hjemmeværnet: Reformpartiet ønsker en drøftelse af behovet for at opretholde et hjemmeværn, og hvis det skal opretholdes, skal udgiften primært finansieres af brugerbetaling for de opgaver der løses.
Professionel hær: Reformpartiet går ind for en radikal omlægning af forsvarset i lyset af den internationale hær. Vi støtter en professionel hær, som også skal være en angrebsstyrke, hvorfor benævnelsen forsvar skal udgå til fordel for benævnelsen hæren eller militæret.
Udsendelse af FN-styrker:
Værnepligt: Reformpartiet ønsker værnepligten afskaffet som led i en professionel hær.
Færøerne
Færøerne:
Rigsfællesskabet:
Øget selvstændighed:
Fødevare-, landbrugs- og fiskeripolitik
Dyrevelfærd:
Fiskeripolitik:
Fødevarekvalitet:
Fødevarepolitik:
Fødevaresikkerhed:
Landbrugspolitik:
Landbrugsstøtte:
Økologi:
Grundloven
Forslag til ny grundlov:
Grundloven:
Grundlovsrevision:
Grønland
Grønland:
Rigssfællesskabet:
Øget selvstændighed:
Kirkepolitik
Forholdet mellem kirke og stat:
Kirkepolitik:
Religionsfrihed: Religionsfrihed er en absolut nødvendighed, såfremt man ønsker at kalde sig et demokrati, så naturligvis er der uindskrænket religionsfrihed, så længe udøvelsen af den pågældende religion holder sig inde for de juridiske loves grænser.
Kommunalpolitik
Amtskommuners opgaver: IRR efter den nye kommunalreform.
Kommunal struktur: Reformpartiet mener fortsat at Danmark er alt for lille et land til næsten 100 kommuner. Vi havde hellere set, at man havde nedlagt samtlige kommuner og overført alle opgaver til nye storkommuner, som var identiske med amterne.
Kommunalpolitik:
Strukturreform:
Kulturpolitik
Biblioteker:
Film:
Kulturpolitik:
Kunst- og kulturstøtte:
Medieforliget:
Sport og idræt:
Teater:
Ligestilling
Etnisk ligestilling:
Handicappede:
Køn og ligestilling:
Ligestillingspolitik:
Seksuelle minoriteter:
Miljøpolitik
Forureningsbekæmpelse:
Genbrug:
Miljøbeskyttelse:
Miljøpolitik:
Naturbeskyttelse:
Monarkiet
Monarkiet:
Monarkiet berettigelse og fremtid:
Nordisk Samarbejde
Nordisk samarbejde
Retspolitik Retspolitikken er et af Reformpartiets prioriterede indsatsområder. I en tid hvor kriminaliteten bliver stadig grovere sker over landegrænserne og med anvendelse af avanceret teknologi må landets sikkerhedsinstanser følge med. Det gælder såvel bemanding som de nødvendige teknologiske værktøjer. Vi er dog sikre på, på linie med de fleste andre områder, at der kan hentes en del ressourcer ved at kigge på såvel opgaver som arbejdsmetoder.
Christania: Reformpartiet går ind for en normalisering eller nedlæggelse af Christiania. Vi kan sådan set godt lide tanken om et sådant frirum, men det må ske indenfor rammerne af det omgivne samfund, selvom det jo nok er det man vil være fri for, og der kan naturligvis ikke gælde særlige økonomiske love indenfor en sådant afgrænset områder. Det gælder også den tiltrækning området har på kriminelle elementer. Hvis ikke man indenfor en årrække kan finde en form, der ikke lægger så massivt beslag på politiets ressourcer må området nedlægges og udlægges til f.eks. boligbyggeri, som jo er en mangelvare i København.
Efterretningstjenester: Reformpartiet støtter et effektivt og opdateret efterretningsvæsen.
Fængselsvæsenet: Fængselsvæsenet på være så tilpas omfattende, at de kan huse de der dømmes til varetægt indenfor fængselsvæsenets rammer. Vi mener måske nok, der kan kigges på de faciliteter der i dag stilles til rådighed i de danske fængsler, og se om midlerne ikke kunne bruges anderledes.
Kriminalforsorgen:
Kriminalitetsbekæmpelse:
Narkotika: Vi går ind for den nugældende lovgivning, og går ikke ind for lempelser i form af f.eks. legalisering af hash.
Overvågning: Reformpartiet mener – til en vis grænse, at hensynet til borgenes sikkerhed må komme før ”privatlivets fred” for så vidt angår offentlige steder som åbne pladser, restauranter, busser, tog mv.
Overvågning af private hjem
Politiet: Politiet må opprioriteres i såvel mandetimer som materiel – der bliver lagt stadig hårdere pres på politiets ressourcer i form af optøjer af både art og omfang som ikke tidligere er set.
Vi mener dog også, at der bør og skal slås endog meget hårdt ned overfor betjente der åbenlyst overskrider grænserne for en rimelig magtanvendelse, og der skal etableres en uafhængig instans til behandling af disse sager, frem for som nu hvor politiet i visse tilfælde frikender sig selv.
Prostitution: Vi bryder os ikke om prostitution som er åbenlyst misbrug. Den frivillige prostitution – hvis en sådan findes - har vi ikke noget principielt imod.
Retspolitik:
Retssikkerhed:
Straffelovgivning: Reformpartiet er af den opfattelse, at der ikke er et rimeligt forhold mellem de idømte straffe for overgreb der krænker mennesker i forhold til overgreb der krænker ”pengekasser”. Vi ønsker derfor indført minimumsstraffe på udvalgte områder som f.eks. børnemishandling og –misbrug, uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder o.lignende. overgreb hvor der er menneskelig krænkelse/overgrev involveret. Besiddelse af børneporno skal straffes betydeligt hårdere. Vi ønsker også skærpede straffe (minimumsstraffe) for en adfærd der fremmer disse krænkelser – bl.a. besiddelse af børneporno, som vi ønsker ligestillet med produktion af samme.
Våbenlovgning:
Skattepolitik Skattepolitik Skattepolitik er et kompliceret emne, og vi ønsker et skattesystem, der er så enkelt og gennemskueligt for den enkelte borger som muligt. Skattepolitiken skal understøtte vores fokusering på velfærdsskabelse frem for velfærdsforbrug, og det betyder, at vi må se på, hvordan vi får så mange som muligt til dels at vælge at være velfærdsproducenter frem for velfærdsforbrugere, og dels på hvordan vi får driftige mennesker til at lægge sin velfærdsproduktion i Danmark. Det gælder både iværksættere og lønmodtagere. Vi står overfor en generation af særdeles globalt tænkene unge mennesker, som ikke har særlig store betænkeligheder ved at lægge deres velfærdsproduktion i eksempelvis Schweits, England eller USA. Det harmonerer ikke med en marginalbeskatning på over 60% og langt over 70% hvis moms og afgifter regnes med, og vi ønsker således den maksimale beskatning af indkomst sænket. Vi mener ikke skattepolitikkens primære mål er direkte fordelingspolitisk, således at der skal tages fra de ”rige” og gives til de ”fattige” i traditionel forstand. Da vi dog mener at visse goder, som eksempelvis skoler, hospitaler, børnepasning og ældreforsog skal tilbydes alle ligger der alligevel her et fordelingspolitisk element. Vi går også ind for en progressiv skatteskala, hvilket i sig selv er fordelingspolitisk, om end vi mener progressiviteten skal være betydelige fladere end den er i det nuværende skattesystem. Vi mener at skatter, privatiseringer og brugerbetaling skal finansiere den offentlige sektors drift mens afgifter primært skal være adfærdsregulerende. En afgift der opkræves til dækning af et områder der er direkte relateret til løsning af et givent problem anses i denne sammenhæng for brugerbetaling, og indtægterne fra afgiften skal henføres direkte til dette område. En afgift på en plasticpose må således være lavere på en miljørigtig plasticpose samtidig med at indtægten må gå direkte til miljøinvesteringer. Reformpartiet ønsker i det hele taget at afgifter målrettes et direkte omkostningsområder, mens skatter skal finansiere eksempelvis børnehaver, skoler, hospitaler, ældrepleje mv. Forskningsstøtte og anden direkte støtte til særlige områder skal etableres på en måde, så det bliver attraktivt for privat kapital at deltage i finansieringen af det pågældende område. Direkte investeringer skal finansieres af en blanding af skatter, afgifter, brugerbetaling og ekstern investeringskapital.
Skattestoppet (ikke omtalt på partiernespolitik.ft.dk) Reformpartiet ønsker skattestoppet erstattet af et skatte- og afgiftsfald. Hvis man er i stand til at operere med et skattestop, så kan man også operere med en målsætning om et årligt skatte- og afgiftsfald. Endnu bedre ville det være, hvis man kunne tale om et udgiftsfald – der absolut ikke behøves at have noget som helst med massive offentlige afskedigelser eller nedskæringer i velfærdsgoderne at gøre. Det er pinligt et uprofessionelt, at alle partier i Danmark mener det er en naturlov at de offentlige udgifter hvert år skal stige. Det kunne være ok hvis vi ikke i forvejen har en af verdens dyreste (men langt fra bedste) offentlige sektorer i verden. Et rimeligt mål kunne være at vi på væsentlige måltal som antal offentlige ansatte i % af arbejdsstyrken eller de offentlige forbrug i procent af bruttonationalproduktet eller lignende relevante måltal, skulle lægge os på et EU-gennemsnit, eller måske lidt over.
Afgifter Reformpartiet bryder sig generelt ikke om afgifter som en del af skattegrundlaget - momssystemet er dog en så massiv del af indtægtsgrundlaget, at vi bliver nødt til at se dette område som en del af skattegrundlaget. På længere sigt mener vi der bør findes rum til en differentieret moms, og at afgifter rettes mod et specifikt mål, og at indtægterne fra en afgift anvendes til et formål der trækker i samme retning, som årsagen til afgiftens indførsel – et godt eksempel er miljøafgifter. Som verden i dag er skruet sammen er det dog ikke noget vi på kort sigt kan gøre så meget ved. Samfundet er i dag så voldsomt forbrugsfikseret, at afgifter på nuværende tidspunkt er nødvendigt for at finansiere det massive udbud af offentlige goder vi for nuværende har valgt. Vi ønske at kigge på omfanget af disse goder, og fjerne sænke eller privatisere en lang række områder, og forventer herigennem at mindske behovet for offentlige indtægter samlet set. Vi går ind for brugerafgifter frem for ejerafgifter, og foretrækker derfor eksempelvis betalingsordninger for kørsel på motorveje, miljøafgifter på miljøbelastende biler og benzinafgifter men ønsker derimod bilafgifterne sat meget kraftigt ned – registreringsafgiften bør i givet fald tage miljømæssige hensyn, men skal uanset bilmærke og –type være lavere end i dag. Afgifter bør som udgangspunkt have sigte på at ændre en adfærd, og ikke blot at øge de offentlige indtægter.
Ejendomsbeskatning Reformpartiet er imod ejerbeskatning og vil derfor have afskaffet ejendomsværdibeskatningen. Derimod er vi fortalere for beskatning af alle realiserede indkomsterhvervelser hvad enten der er tale om lønindkomst, renteindkomst, aktieavancer eller ejendomsavancer. Derfor mener vi der bør drøftes hvordan man kan flytte beskatningen fra at være en beskatning af det at eje sin egen bolig og over til en beskatning såfremt man har en gevinst ved at sælge sin bolig. Der må i så tilfælde naturligvis følge et fradrag for tab med i en sådan diskussion. Dette vil i særklasse gavne ældre, som ønsker forblive ejere af deres egen bolig – også efter lønindkomsten erstattes af en større eller mindre pensionsindkomst.
Grønne afgifter Reformpartiet er stærk tilhænger af grønne afgifter, men IKKE som generelle skatter der blot indgår i finansloven på indtægtssiden. Grønne afgifter skal lægges i en miljøfond for sig selv, og skal bruges til investering i miljøfremmende tiltag – det kan enten være direkte investeringer i miljøteknologiske virksomheder, men kan også være indirekte støtte i form af lempeligere forhold for miljøfremmende brancher – ex.vis vind-, vand- og solenergi.
International beskatning Reformpartiet er ikke tilhænger af harmoniserede beskatningsregler – det mener vi markedet over tid nok selv skal sørge for. Selskaber der driver virksomhed fra Danmark skal naturligvis betale skat til Danmark, og eventuelle omgåelser fra Dansk beskatning indenfor gældende regler må tages op i relevante internationale fora. Der skal ikke gives særlig skatterabat med henvisning til internationale forhold – vi må tilrettelægge en skatte- og erhvervspolitik der i sig selv gør det attraktivt at drive virksomhed fra Danmark, og reglerne må være ens for alle. Bankhemmeligheder mener vi ikke hører til i et velfungerende samfund – har man god samvittighed skulle sådanne foranstaltninger ikke være nødvendige.
Personbeskatning Et kernepunkt for Reformpartiet. Vi ønsker en markant lettelse af indkomstskatten i form af bortfald af mellemskatten og en nedsættelse af topskatten til 0-10%, der først indtræder ved indkomster over kr. 500.000 (2006-priser). Der skal regnes på om ægtefæller skal kunne overføre bundfradraget, således at et ægtepar samlet set har 1 mio. i bundfradrag i hustanden inden der skal betales topskat. Skattelettelser i toppen er ikke i første omgang en metode til at få flere til at arbejder mere – det er først og fremmest for at få den nye generation af driftige globalt tænkene iværksættere til at blive i Danmark og lægges deres virksomheder og arbejdspladser – og dermed velfærdsskabelse – her i landet frem for at tage ud i verden, hvor de i langt højere grad bliver belønnet for risiko og driftighed. Vi må og skal gøre det attraktivt at tjene penge i Danmark – det er hvad der driver entreprenante iværksættere til at starte virksomheder og skabe arbejdspladser. Man må have lov til at blive rig – det gør hele landet rigere, og giver også langt bedre mulighed for at gøre noget ordentlig for dem der virkelig har brug for hjælp. Den meget store og vælgermæssigt betydende velstillede mellemklasse må altså undvære en række goder, men bliver belønnet med lavere skat. De mest udsatte grupper får ikke skattelettelser, men får til gengæld ordentlig hospitalshjælp, ordentlig hjemmepleje, bedre børnehaver og mere velfungerende skoler. Og den sidste gruppe – det rige – får lov til at forblive rige, og måske endda lov til at blive endnu rigere. Det tager vi ganske roligt – da rige mennesker som udgangspunkt er godt for et samfund, især hvis de er blevet rige på at etablere og drive små, mellemstore eller store virksomheder. I en globaliseret verden er det da klart, at vores unge mennesker vælger at lægge deres velfærdsproduktion i England, hvor de får lov til selv at beholde dobbelt så meget af denne værdiskabelse selv i forhold til hvis de starter virksomhed – og bliver rige/tjener mange penge – i Danmark. Danmark går over en årrække glip af massive skatteindtægter på denne konto. Vi ser også gerne bruttoskatten afskaffet – alternativt i fase et at den, som den var tiltænkt, hæves og sænkes efter antallet af arbejdsløse. Vi ønsker beskæftigelsesfradraget hævet til 40.000 (2006-priser) og personfradraget sænket med 50%. Dette punkt er sandsynligvis dyrt – og må indfases over en årrække. Finansieringen er bl.a. afskaffelse af efterlønnen, og en effektivisering af den offentlige sektor med 15% over en 5-8 årig periode samt afskaffelse af et utal af tilskud og særordninger. Vi ønsker beskæftligelsesfradraget åget til 75.000 for personer over 60 - regulereret efter middellevealderen.
Punktafgifter Som med afgifter er de en del af finansieringen af en vildtvoksende offentlig sektor og derfor på kort sigt (5-10 år) nødvendige. I takt med effektiviseringen og tilpasningen af den offentlige sektor og dennes opgaver bør der arbejdes på at disse afgifter fjernes en for en.
Skattekontrol Vi mener naturligvis, at alle skal betale deres skat, og vi støtter en omfattende og effektiv skattekontrol. Ressourcerne skal anvendes til ekstra kontrol af virksomheder og personer, der har vist, at de har svært ved at følge reglerne.
Told Reformpartiet er et frihandelseparti der ønske alle barriere for den frie handel fjernet – det gælder særtold og det gælder åbning af vores markeder for produkter fra udviklingslandene. Sidstnævnte vil i øvrigt være den absolut mest effektive ulandshjælp overhovedet.
Virksomhedsbeskatning Danmark skal ikke være et skattely, men skal heller ikke ligefrem med beskatningen fjerne lysten til at udenlandske virksomheder har lyst til at drive virksomhed fra Danmark eller får Danske virksomheder til at lægge deres arbejdspladser i udlandet. Virksomheder skal betale en rimelig skat, der må tilpasses løbende under hensyntagen til dels udviklingen i de omgivende lande, og dels i Danmarks konkurrencekraft på andre parametre end skatten på virksomhedsindkomst, herunder bl.a. personbeskatning, uddannelsesniveau, generelle rammebetingelser (ex.vis innovation, tilstedeværelsen af intellektuel kapital og forskningsmiljøer) og fleksibiliteten arbejdsmarkedets og deltagerne på arbejdsmarkedet.
Socialpolitik Socialpolitikken er en hjørnesten for Reformpatiet – men det er en prioriteret socialpolitik der er tale om – altså ikke samme goder til alle borgere. Socialpolitikken er et områder, hvor vi må tage nogle klare valg om, hvornår har man brug for at det offentlige hjælper til, og hvornår har man selv et ansvar. Det gælder børn, unge og ældre. Rige og raske ældre må finansiere en større del af deres alderdom selv for at vi kan sørge for ordentlige forhold for dårligere stillede. Vi er indstillet på at tage disse svære men nødvendige prioriteringer i form af f.eks. indkomstafhængig børne- og ældrecheck.
Boligstøtte Boligydelse og boligsikring kan være nødvendig permanent eller i perioder for en mindre gruppe mennesker. Vi mener den skal tage udgangspunkt i et mix af indkomst og formueforhold, med hovedvægt på indkomstforhold. Boligstøtten skal alene gives til personer der har et reelt socialt behov for støtten og er alene målrettet de laveste indkomstgrupper.
Børn og unge Børn og unge samt familien som social gruppe er vigtig for Reformpartiet. Vi ønsker i alle forhold – herunder skattepolitiken, at sikre et familieliv, hvor der er en balance mellem arbejdsliv og familieliv. Vi ønsker omvendt også at man som forældre påtager sig et forældreansvar, og vil derfor eksempelvis kigge på opgavefordelingen mellem forældre og skole i undervisningssektoren. Vi har generelt svært ved tanken om statsstøtte til frihed – altså fritid på den offentlige eller arbejdsgiverens regning. Vi ønsker hellere et skattesystem der fremmer muligheden for selv at disponere sin livsindkomst over sin levetid. Det kunne være en form for skattebegunstiget orlovsopsparing og en generelt lavere beskatning. Reformpartiet ønsker at støtte alle initiativer der har til formål at stille familien frit i sine valg. Vi støtter en barselsfond og ønsker at kigge på den både korte og langsigtede økonomiske forskelsbehandling kvinder på barsel er udsat for, bla. på pensionsområdet. Vi ønsker også at de ”omkostninger” den offentlige sektor bruger pr. barn i højere grad følger barnet, og dermed også medvirker til en form for konkurrence, og dermed kvalitetsforbedring i daginstitutionerne – det kræver så tillige, at vi giver de samme institutioner lov til at råde mere frit over midlerne. F.eks. ved at have fleråriger budgetter, så der via en rimelig fast økonomisk ramme kan spares op over en årrække til eksempelvis større vedligeholdelsesarbejder. Særligt for udsatte børn ønsker vi i de svære incest og misbrugssager ansvaret flyttet fra kommunen til en central instans, som dels er uddannet til kun at tage sig af disse sager, og dels ikke er for involveret i lokalmiljøet hvor både misbrugeren og den misbrugte jo ofte kan være en del i. I tvangsfjernelsessager ønsker vi indenfor rammerne af familiens ansvar først og fremmest at varetage barnets tarv frem for forældrenes ret til at være sammen med deres børn – enhver tvivl skal i første omgang komme barnet til gode. Vi ønsker en hurtig og effektiv indsats overfor unge kriminelle ud fra en betragtning om, at de er ikke uden skyld, det er ikke synd for dem og det er ikke samfundets skyld. Ud fra denne grundholdning skal vi uden at være naive give tilbud om hjælp og assistance, men den unge må selv spille aktivt med, hvis traditionel straf skal undgås.
Børnetilskud Børnefamilieydelsen skal naturligvis indkomstreguleres ud fra betragtningen om, at vi vil sikre tilstrækkelige midler til dem der har behov for hjælp og vi vil give skattelettelser og fjerne en række offentlige goder fra de bedre stillede, og dermed have sidstnævnte til at tage et større ansvar for egne behov og valg.
Den sociale arv Familien er en kerneværdi for Reformpartiet, og vi ønsker derfor at støtte alle initiativer, der kan sikre at et barn født ind i dårlige sociale forhold sikres mulighed for at bryde den sociale arv. Der er så mange undersøgelser der peger på, at man tager dårlige oplevelser og dårlig adfærd fra barndommen med sig ind i voksenlivet – det må der gøres alt for at undgå. Lige adgang til alle muligheder giver kun mening, hvis alle har lige mulighed for at udnytte denne adgang – og det er langt fra tilfældet. Dette kan betyde en stigning i antallet af tvangsfjernelser, hvilket vi er påpasselige med, men ikke skræmt overfor. Vi skal i denne forbindelse være bedre til at udnytte eventuelle ressourcer i nærmiljøet i form af bedsteforældre, søskende til forældrene eller venner af familien da dette langt er at foretrække frem for en institutionsanbringelse. I alle tilfælde må barnets tarv dog være i centrum.
Sundhedspolitik
Trafikpolitik
Uddannelsespolitik
Udenrigs- og sikkerheds politik
Udlændinge politik
Videnskabs- og it-politik
|