|
Her er historien om ti personer,
der hver dag står op, går på arbejde, betaler skat og kræver børnehaver, skoler,
hospitaler, efterløn, pension, boligtilskud mv.. Den fælles regning til
samfundet (skatten) ender hvert år for disse personer på 1.000 kroner ialt, og
de ti deler den op på som vi pt. betaler skat her i landet.
De første fire - de fattigste - skal derfor ikke betale noget, og har gratis
børnehaver mv.. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den
syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende,
den rigeste og bedst lønnede af dem, betaler 590 kroner i skat. Han ejer oveni
købet en virksomhed med 5 ansatte, som i alt betaler 300 kroner i skat.
Sådan går årene frem til 2007 hvor marginalskatten stadig udgør 62-75 afhængig
af hvordan man beregner den. Ikke alle er lige tilfredse med den, men man har
dog alligevel fundet sig i det nogle år.
Nu vil politikerne så gerne lette lidt på skatten for de kan godt se, at det
kniber med at få folk ud på arbejdsmarkedet med den høje beskatning, så skatten
lettes med 200 så der kun opkræves 800 kroner.
Nogle politikere vil stadig fastholde et højt marginalt skattetryk så man letter
lidt i bunden. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke
betale noget, og effekten på arbejdsudbuddet udebliver da også, da
marginalskatten er uændret.
Men hvad med de seks andre - dem som betaler skat- hvordan påvirkes de så?
Hvordan skal skattenedsættelsen på 200 kroner fordeles så det bliver
"retfærdigt"?
200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis det beløb trækkes
fra hver persons skat, skal den femte og sjette person have flere penge tilbage
i skattelettelsen end de hidtil har har betalt.
Resultatet bliver, at også den femte, sjette og syvende person slipper for at
betale skat, mens den ottende, niende og tiende hver får lettet skatten med 30
kroner.
Alle seks personer får en lavere skat end tidligere, og de fire skal stadig ikke
betale skat
Men så er det, at de 3 højtlønnede begynder at kigge på deres arbejdstid, deres
indsats for samfundet og deres lønseddel før og efter skat.
"Jeg fik godt nok kun 30 kroner i skattelettelse men det var da alligevel noget
i forhold til 120," begynder den ottende.
"Tja," siger den niende person. "Jeg sparede også 30, men det var i forhold til
180, så det er faktisk en mindre lettelse. Det er uretfærdigt, at du fik en
forholdsmæssig større lettelse end mig!"
"Hvad pokker skal jeg så sige" råber den tiende person. "Hvorfor skal jeg kun
have 30 kroner - det er jo kun sølle 5,08% mod jeres 16,66% og 25%. Det er da
ikke bare uretfærdigt - det gider jeg simpelt hen ikke finde mig i. Jeg tror jeg
flytter mig selv og min virksomhed til England - FARVEL".
De ni personer kigger bare og siger - rige kapitalist - farvel med dig.
Året efter når finansloven skal laves færdig opdager man at der ikke bare
mangler de 200 man satte skatten ned med. Næh der mangler både de 560 fra den
tiende og de 300 fra hans medarbejderes skat - og disse 3 er sørme på dagpenge,
så nu bliver vi nødt til at skære i hjemmehjælpen, hospitalerne, børnehaverne,
skolerne og så lidt på forskningen i bedre energikilder. Eller også sætter vi
skatten op for nr. 8 og 9, så de også forlader Danmark i løbet af nogle år.
Måske han, hvis han havde fået
hele lettelsen, ligefrem havde overvejet at starte endnu en virksomhed i Danmark
og ansætte endnu flere mennesker der kunne producere noget velfærd i Danmark i
stedet for i England.
Og han var sikkert rejst
alligevel - selvom skatten ikke var blevet lettet med de 200 kroner i første
omgang.
For det ikke skal være løgn
prøver politikerne så at lokke den tiende tilbage igen med et tilbud om, at han
i 3 år kan nøjes med at betale 120 kroner i skat!!!!!!
|